Martin Jensen

Book Martin Jensen til dit næste event

Ønsker du at booke Martin Jensen til dit næste event, så udfyld vores bookingformular, og vi vil kontakte dig snarest muligt for at aftale nærmere.

"*" indikerer påkrævede felter

DD skråstreg MM skråstreg ÅÅÅÅ
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Om Martin Jensen

Martin Jensen er et af de største DJ-navne i verden og en af de få danske DJ’s, der har formået at gøre drømmen til virkelighed og blive en international succes.

Martin Jensen: Danmarks Streaming-Sensation!

  • Over 1 milliarder streams i eget navn
  • Optrådt på de største scener verden over
  • DJ, sangskriver, producer og tidligere X-Factor dommer

Den 32-årige DJ og producer fra Silkeborg vidste i en tidlig alder, at musikken skulle være hans levevej. I 2015 udgav han sin første single “Si”, som er bygget over den verdensberømte fodboldspiller Cristiano Ronaldos ikoniske jubelscene. Singlen var starten på Martin Jensens rejse mod stjernehimlen, og med opfølgeren “Night After Night” var han godt på vej. Med singlen “All I Wanna Do” cementerede han sin position som en af nordens førende hitmagere, særligt da singlen opnåede platin certificering i alle de skandinaviske lande.

Det var dog megahittet “Solo Dance”, der for alvor katapulterede ham ud på de internationale hitlister og tydeliggjorde, at DJ-scenen havde fået en ny superstjerne. Singlen opnåede en imponerende 25. plads på Spotifys Global Top 50 chart over de mest populære sange på verdensplan og blev dermed et af de største hits fra Danmark i de senere år. Med top-20-placeringer i 17 lande og en 1. plads på UK Singles Chart blev ”Solo Dance” Martin Jensen store internationale gennembrud. Da nummeret var på sit højeste, havde det over 1 million daglige streams. Singlen har opnået platincertificering i b.la. Canada, Frankrig og Tyskland, 2 x platin i Italien og UK, 3 x platin i Danmark, 4 x platin i Norge og hele 8 x platin i Sverige. Singlen har i dag over 750 millioner streams – alene på Spotify-platformen.

Kombinationen af Martin Jensens evne til at levere spektakulære liveshows, en gigantisk global fanbase og talent for at skabe hits med international rækkevidde resulterede i anerkendelse hos verdens førende magasin for clubmusik, ’DJ Mag’, hvor han, som en af de få danskere nogensinde, har entreret årslisten over de 100 bedste DJ’s i verden. Første gang i 2016 som nr. 83, i 2017 som nr. 70, i 2018 som nr. 54 og i 2019, hvor han opnåede sin hidtil højeste placering som nr. 45 i verden. De fire år på listen i træk er en bedrift, som ingen danske DJ’s tidligere har opnået.

Den enorme popularitet har ført til, at Martin Jensen har optrådt på verdens største elektroniske festivaler og natklubber såsom Tomorrowland, Belgien; Ushuaïa, Ibiza; Lollapalooza; Marquee, samt verdens største festvenue, World Club Dome.

I 2021 skabte Martin Jensen ME MYSELF ONLINE – et nyskabende koncertkoncept – der blev født under Covid-19. Showet i Aalborg nåede et seertal på 1.5 millioner, som gjorde ME MYSELF ONLINE til det største og mest sete online stream i 2021.

Martin Jensen har udgivet musik med nogle af planetens største kunstnere som Rita Ora, Ava Max, Sigala, Katy Perry, Cardi B, Jason Derulo, James Arthur, The Vamps, Timmy Trumpet og Ed Sheeran. “Nobody” med James Arthur har i dag over 239 millioner streams på Spotify, og remixet af “Day ‘N’ Nite” med Stefy De Cocco og Ben Hamilton har over 96 millioner streams. Martin Jensens sange er så populære på Spotify, at han har genereret mere end – ekstreme – 3 milliarder streams i alt.

Med et nyligt annonceret show på Tomorrowland i Belgien og flere internationale shows på vej til at blive offentliggjort samt store udgivelser med nye stjerne-collabs i release-planen, ligner 2024 endnu et stort år for den danske DJ-superstjerne.

Danmarks bedste komikere, musikere og konferencierer til din fest

Hos All Things Live har du mulighed for at booke underholdning fra nogle af Danmarks utvivlsomt bedste artister inden for comedy, musik og foredrag. Vi er altid behjælpelige med at få skruet arrangementet sammen på den bedst tænkelige måde, så du og dine kolleger får en uforglemmelig aften, hvad end I skal holde julefrokost, sommerfest, kickoff, fredagsbar eller noget helt femte.

Få sikret underholdningen med underholdning fra bl.a. Ruben Søltoft, Heino Hansen, Wafande, Anders Grau, Adam & Noah, Ankerstjerne, Branco, Eva Jin, Lasse Rimmer, Martin Jensen og mange mange flere. 

Se vores store udvalg af artister, komikere og musikere!

Glade kunder siger det

Vi har haft rigtig mange glade og tilfredse kunder gennem tiden. Vores mål er altid at sørge for så perfekt en aften, og at forberedelserne op til dagen er så lige til og gnidningsfri som muligt. Skal I være de næste?

Tilmeld nyhedsbrev