Carsten Eskelund er en sjov størrelse. En af de mest erfarne, optrædende komikere på den danske stand-up scene, dog relativt ukendt i betragtning af, hvor god han er. Men det ser han nu som selvforskyldt. Det korte af det lange; nogle er længere tid om at vokse ind i deres eget talent end andre, og sådan én er Carsten. Nu har han besluttet sig for, at det er tid til at komme ud af sin skal, og modtagelsen af onemanshowet “Begrænset Udsyn” samt Carstens deltagelse i TV2-programmet Stormester viste, at det var noget, folk havde ventet på.
Carsten Eskelund modtog anmelderprisen for showet ved Up Comedy Festivalen i 2023 med begrundelsen: “På festivalen har vi set mange shows, der vandt publikum med enten spidsfindighed, joketeknik, timing eller personlighed, men du modtager prisen, fordi du erfarent lykkes med det hele på én gang. Og så var vi i øvrigt ikke et sekund i tvivl om, hvor meget du elskede at stå på scenen – så meget, at du efter en time nægtede at gå ned igen. Sådan en glæde smitter.” Han vandt ligeledes Branchejuryens pris for Årets Show. Det dobbelt-prisvindende show spillede 39 steder og bekræftede alle i, at nu er det nye tider.
Vi er stolte over at repræsentere denne dybt originale komiker, hvis materiale oftest cirkler om det, man nu engang er optaget af, når man er midt i livet; forstokkelse, eksistentielle kvababbelser og vores uovertrufne evne til at narre os selv gang på gang.
Ønsker du at booke Carsten Eskelund til dit næste arrangement, så udfyld vores bookingformular, og vi vil kontakte dig snarest muligt for at aftale nærmere.
"*" indikerer påkrævede felter
Står du for at skulle arrangere underholdning til sommerfesten, skolestart, julefrokost, workshop, kick-off, fredagsbar, produktlancering eller andet? Så lad os hjælpe dig!
Find mere inspiration til det komiske indslag, skræddersyet til jeres event. Vi tilbyder det hele!
Vi har haft rigtig mange glade og tilfredse kunder gennem tiden. Vores mål er altid at sørge for så perfekt en aften, og at forberedelserne op til dagen er så lige til og gnidningsfri som muligt. Skal I være de næste?

Vi havde fornøjelsen af at bruge All Things Live i forbindelse med vores julefrokost, hvor de med utroligt kort aftræk formåede at stable en super fed artist på benene til kæmpe fornøjelse for alle vores medarbejdere, der var helt vilde med artisten og hendes sprøde lyd. Connie, som stod for kontakten hos All Things Live, var super serviceminded, imødekommende og professionel under hele processen. Jeg vil til enhver tid anbefale All Things Live.

Vi var mega tilfredse med Mikkels optræden, han leverede et fantastisk enestående show, som var tilpasset fødselaren (50 år) og dermed også var lidt personligt ud fra de stikord, jeg havde indsendt, som han ovenikøbet ringede og fulgte op på nogle dage før showet. Man kunne tydeligt høre, at han havde forberedt sig, således showet blev helt unikt.

Bookingprocessen forløb (som altid) nemt og glidende.
Bookingen var nem, hurtig og meget professionel. All Things Live var rigtig gode til at komme med forslag og få det til at fungere som vi gerne ville have det. Vi kommer helt klart til at bruge jer igen. Eva og Ruben var skønne, høflige og mega griner. Det var en super oplevelse, og vi fik grint en hele masse.

Jacob Taarnhøj er topklasse. Flere publikummer kom efterfølgende forbi og sagde, at de klart vil vælge ham, når de på et tidspunkt skal bruge et underholdningsindslag. Bookingen og kommunikationen med All Things Live har været meget fin og en positiv oplevelse.

Bookingen af Michael Schøt forløb uden problemer med god og effektiv kommunikation fra All Things Lives side. Vi kommer meget gerne igen.